Tilbygning & ombygning
Går du med tanker og planer om at få opført en tilbygning eller en ombygning til jeres eksisterende ejendom? Arkon kan tilbyde al den professionelle assistance og rådgivning, I har behov for, lige fra den mindre tilbygning til den større renovering og ombygning.
Se projektforløb med kunden under fanen projekter. Link Projekter
En tilbygning kan skabe plads og tilføre værdi
Mennesker og familier forandrer sig, og det samme sker for virksomheder. Og derfor forandrer behovet for kvadratmeter sig ofte også. Det kan kaste dig ud i overvejelser om flytning, hvis du dagligt går og mangler plads, hvor du bor eller lever.
En flytning er en dyr løsning, og de flere hundredetusinde kroner, en flytning nemt kan koste med ejendomsmæglersalær med mere, er ærgerlige at bruge, hvis du i øvrigt trives med at bo, hvor du gør.
Du kan med fordel vælge i stedet at få bygget den plads, du savner, eller ombygget den plads, du allerede har, så den passer perfekt til jeres behov. Omkostningerne kommer ind igen, både i form af øget ejendomsværdi men også i form af livskvalitet.
Arkon kan assistere med alt lige fra de første tanker, der skal ned på papir, til den færdige tilbygning og ombygning står klar.
Vi udfører den tekniske dokumentation som tegninger, ingeniør og energiberegninger samt indtastning af færdigmelding.
En tilbygning eller ombygning med fokus på dine behov
Hos Arkon starter ethvert samarbejde med et uforpligtigende møde, hvor jeres idéer og ønsker drøftes.
Det kan være det ekstra teenageværelse, der mangler, eller et ekstra badeværelse, nu hvor børnene er blevet flere eller større. Vi kan projektere alle former for tilbygning, og som eksempler kan nævnes:
- Ekstra værelse
- Ekstra badeværelse
- Ny garage/carport
- Udestue/vinterhave
- Udnyttelse af 1. sal/2. sal/loftsetage
- Udnyttelse af kælder
Uanset hvilken tilbygning eller ombygning, du har behov for at få udført, sker det altid med udgangspunkt i dine behov og arkitektoniske krav.
Tilbygning og ombygning skal tackles professionelt
Vi informerer om løsningsmuligheder og rådgiver om lovliggørelse af byggeri, samt hjælper, hvor der kræves byggetilladelse eller byggeanmeldelse.
Arkon kan udarbejde det nødvendige tegningsmateriale og tilbyder arkitekthjælp. Måske har du selv gennem længere tid overvejet at bygge til, og muligvis allerede lavet skitser med ruminddeling og udformning. Med faglig kompetence kan vi samle dine skitser og ideer, så det munder ud i et færdigt arkitektprojekt.
På baggrund af projektet kan vi udarbejde byggeplaner og stå for hele byggestyringen af projektet, hvis du ønsker det.
Få et tilbud på professionel tilbygning og ombygning
Vi tager gerne en drøftelse af, hvordan vi kan supportere dig med planer om tilbygning og ombygning, og hvad der skal til, for at ideerne kan føres ud i livet på hele Sjælland som Køge, Roskilde, Ringsted, København, Solrød, Næstved og Greve. Kontakt os enten via formularen her på siden eller ring til os på tlf. 50 90 18 19, så er din tilbygning og ombygning godt i gang.
Læs mere