Dygtig, hurtig og prisvenlig arkitekt - kontakt os nu!

Se os på Trustpilot  Tryk her 

Arkon Trustpilot logo

Byggetilladelse – har du et byggeprojekt nær Køge?

Hvis du skal bygge, skal du ofte have fat i en byggetilladelse. Arkon hjælper dig fra projektplanlægning til byggetilladelse, så dit byggeri er i trygge og professionelle hænder.

Det er ærgerligt at få forsinket et byggeprojekt – eller endnu værre få påbud om nedrivning i værste fald – fordi indhentning af byggetilladelse ikke var på plads. Arkon tager hånd om tingene.

Du kan være elendigt stillet uden byggetilladelse

Hvert eneste år er der gør-det-selv projekter, der kommer i vanskeligheder, fordi der fejlagtigt ikke er ansøgt om byggetilladelse hos kommunen for de projekter, hvor loven kræver det.

Hvis en nabo klager over et byggeprojekt, fx pga højden eller beliggenheden, og der ikke er søgt byggetilladelse, kan man i værste fald risikere at skulle rive hele byggeriet ned igen. Der kan også opstå problemer ved overdragelse af boligen fx ved boligsalg, hvis man ikke har dokumentation på plads i forhold til afløb, bygningsdele og andet, der skal være godkendt af den relevante kommune.

Hos Arkon tilbyder vi hjælp til alt fra projektplanlægning, tekstdokumentation og skitsetegning til indhentning af byggetilladelse. Vi er medlem af Danske Arkitektvirksomheder og har dækning hos Tryg Forsikring, så din byggesag er i trygge hænder.

Vi udarbejder myndighedsprojekt til din byggetilladelse

Man skal bruge et myndighedsprojekt, når der skal søges om byggetilladelse til et byggeprojekt. Et sådant myndighedsprojekt beskriver konkret og i detaljer (tekstmæssig gennemgang af byggeprojektet, statiske beregninger, plantegning etc.) hvad der søges byggetilladelse til. Arkon tilbyder hjælp til udarbejdelsen af myndighedsprojektet, der danner baggrund for ansøgning om byggetilladelsen.

Ved nedenstående byggeprojekter skal der altid ansøges om byggetilladelse:

  • Ved opførelse af parcelhus, rækkehus o.lign.
  • Ved tilbygning samt garager og carporte over 50 kvadratmeter
  • Ved ombygninger, hvor rummets funktion ændres

Nogle byggeprojekter, såsom garager, carporte, drivhuse og andet småbyggeri, kræver ikke en byggetilladelse, hvis blot det samlede areal af udhuse er mindre end 50 kvadratmeter. Byggeriet skal dog stadig anmeldes til kommunen ved en byggeanmeldelse.

Når man laver en ansøgning om byggetilladelse, skal den som minimum indeholde:

  • En udfyldt og underskrevet ansøgningsblanket
  • En situationsplan, der viser placering af dit planlagte byggeri samt nødvendige informationer
  • En afløbsplan
  • En plantegning
  • Facadetegninger set fra alle fire verdenshjørner
  • Tværsnit
  • Oplysninger om konstruktioner, materiale og installationer

Hvis dele af dit projekt går ud over de gældende regler, kan Arkon ansøge om

dispensation i forbindelse med ansøgning om byggetilladelsen.

Vi tilbyder også byggestyring af dit byggeprojekt

Når Arkon udfører byggestyring, er det din garanti for, at det udførte arbejde udføres i henhold til aftaler. Byggestyringen sker fra byggeprojektets start til entreprenørens aflevering af byggeriet og består af:

  • Opstartsfasen
  • Byggetilladelse
  • Udbudsmateriale
  • Udførelse
  • Afleveringsforretning

Hvis der i forbindelse med en byggesag opstår konflikt, kan Arkon som tredje part udføre syn og skøn. Arkon er medlem af Syn og Skøn foreningen.

Kontakt os og hør meget mere om byggestyring og byggetilladelser

Vi vil gerne give dig et tilbud på, hvad vi kan assistere med i form af byggestyring til alle dele af dit byggeprojekt lige fra indhentning af byggetilladelse til 5-års gennemgang og alt derimellem ved byggeprojekter på hele Sjælland som Køge, Roskilde, Ringsted, København, Solrød, Næstved og Greve. Kontakt os enten via formularen her på siden eller ring til os på tlf. 50 90 18 19, så styrer vi dit byggeprojekt sikkert i mål.